Nyt Børnehus 2017

Et ønske gennem rigtig mange år er ved at gå i opfyldelse .....



I januar 2017 kan vi flytte i nye rammer - vore 3 huse Lærkereden, Brevduen og Kæpsmarken bliver samlet i et nyt Børnehus beliggende ved Hammerhøj Skole.

Første spadestik til det nye børnehus blev taget d. 18. marts 2016, og d. 27. maj kunne der holdes rejsegilde. Byggeriet går planmæssigt, hvilket betyder, at den kommende børnehave åbner 1. januar 2017 og vuggestuen den 1. februar 2017, som hele tiden har været planen

De børn, der lige nu går i børnehave i hhv. Kæpsmarken, Brevduen og Lærkereden, som tilsammen udgør det nuværende Børnehuset Hammershøj, bliver automatisk flyttet til den nye børnehave i januar.